Den blonde dødsengel - Alfredo Astiz - er sammen med 11 argentinske torturbødler blevet idømt livstid for deres rolle under landets militærdiktatur.
Bødlerne var anklaget for at stå bag tortur og drab på modstandere af diktaturet under den "beskidte krig", der var militærjuntaens brutale forfølgelse af dissidenter fra 1976 til 1983.
Den blonde dødsengel skal have deltaget i tortur og mord på to franske nonner, en journalist og tre menneskerettighedsaktivister.
De dømtes forbrydelser omfatter også 86 tilfælde af enten bortførelse, tortur eller mord på venstreorienterede afhoppere.
Overgrebene er sket på flådemekanikerskolen, der var et af militærjuntaens torturcentre. Centret blev brugt til at knuse truslen om en væbnet revolution.
Omkring 5000 anholdte var taget til fange på skolen - under halvdelen af dem overlevede.
Nyheden om dommen blev modtaget med klapsalver fra menneskerettighedsaktivister og familierne til ofrene. De så domsafsigelsen på en stor tv-skærm.
- Olé, olé. De skal lide samme skæbne som nazisterne. Hvor end de går hen, finder vi dem, lød det.
Fire andre tiltalte blev idømt fængselsstraffe på mellem 18 og 25 år i sagen, som har vakt stor opsigt blandt menneskeretsaktivister og ledende politikere i Argentina.
Det anslås, at 30.000 mennesker mistede livet i Argentinas "beskidte krig"
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker