Argentinere demonstrerer over nyvalgt præsidents økonomiske reform
Politiet brugte vandkanoner og gummikugler mod demonstranterne foran Den Nationale Kongres i Argentina. Foto: Rodrigo Abd/Ritzau Scanpix
Javier Milei blev valgt på løfte om at genstarte økonomien. Ikke alle argentinere er glade for hans planer.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Demonstranter mod præsident Javier Mileis økonomiske reformer stødte onsdag sammen med politiet foran Den Nationale Kongres i Argentina.
På billeder fra gaderne i hovedstaden Buenos Aires kan man se en bil, der er blevet sat i brand, samt demonstranter, som kaster sten og flasker mod politiet.
Politiet kvitterer med brug af vandkanoner og gummikugler den anden vej.
Præsidentens planer er allerede blevet vedtaget i Deputeretkammeret, det ene af parlamentets to kamre.
Sent onsdag aften lokal tid blev det også vedtaget i Senatet.
Annonce
Regeringen har blot en lille minoritet i begge kamre og havde brug for sine støttepartier for endeligt at vedtage reformerne.
36 stemte for, mens 36 stemte imod. Dermed kunne vicepræsident Victoria Villarruel i kraft af sine beføjelser som formand for Senatet afgøre beslutningen til regeringens fordel.
På billeder fra gaderne i hovedstaden Buenos Aires kan man se en bil, der er blevet sat i brand, samt demonstranter, som kaster sten og flasker mod politiet. Foto: Gustavo Garello/Ritzau Scanpix
Milei blev i slutningen af sidste år valgt på sit løfte om at genstarte økonomien i Argentina, hvis årlige inflation ligger på omkring 300 procent.
- Argentinernes liv er på spil. Vi har drukket giften bestående af nul inflation med nul økonomisk aktivitet adskillige gange. Giften har slået fejl adskillige gange, og vi kommer ikke til at tillade det igen, lyder det fra demonstrant og arrangør Luis D'Elia.
Milei, der beskriver sig selv som anarkokapitalist, kom ind i argentinsk politik som en outsider, men han vandt en klar sejr i landets præsidentvalg.
Foruden høj inflation er økonomien præget af høj statsgæld, omfattende tryk af pengesedler og underskud på statsbudgettet.
Milei har flere gange beskrevet Den Nationale Kongres som en "rotterede".
Regeringen har udtalt, at lovforslaget er afgørende for at afværge den alvorlige økonomiske krise.
- Vi kommer til at ændre Argentina. Vi gør Argentina liberalt, sagde præsidenten i en tale onsdag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde