Haitis tidligere præsident Jean-Bertrand Aristide er vendt hjem til Haiti efter syv års eksil i Sydafrika trods amerikansk modstand og kun to dage før et afgørende præsidentvalg.
Hans tilhængere hujede og råbte, da en smilende Aristide ankom til lufthavnen i hovedstaden Port-au-Prince sammen med sin familie og den amerikanske skuespiller og borgerretsaktivist Danny Glover.
Den 57-årige Aristide, der blev væltet fra magten ved et væbnet oprør i 2004, er meget populær blandt Haitis fattige, men bliver rakket ned af forretningsfolk. Han betragtes som en person, der splitter.
Aristide ignorerede en direkte appel fra USA om at vente med at vende hjem til efter søndagens valg i Haiti, der er et af verdens fattigste lande.
USA og andre vestlige donorer, som har lovet milliarder af dollar til at genopbygge Haiti efter det altødelæggende jordskælv i fjor, frygter, at den karismatiske Aristides hjemkomst kan forstyrre valghandlingen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker