Arkæologer finder 5000 år gammelt ølbryggeri i Egypten
Bryggeriet i Abydos skal have benytter lerpotter til at varme vand og korn op i forbindelse med ølproduktionen. Foto: -/Ritzau Scanpix-/Ritzau Scanpix
Egypten håber at kunne øge antallet af turister ved blandt andet at præsentere nye spændende oldtidsfund.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En gruppe arkæologer har opdaget et 5000 år gammelt bryggeri, der i sin tid kunne producere tusindvis af liter øl, i den egyptiske oldtidsby Abydos.
Det oplyser Egyptens ministerium for turisme og oldtiden.
Bryggeret menes at stamme fra år 3100 før vores tidsregning, hvor kong Narmer var ved magten og stod for en fredelig forening af det egyptiske land.
Abydos ligger i nærheden af Sohag ikke langt fra den store flod Nilen.
Det er en egyptisk-amerikansk gruppe af arkæologer, der står bag opdagelsen. Ifølge Matthew Adams, en af lederne af missionen, blev der i oldtiden blandt andet drukket øl ved begravelser af Egyptens første konger.
Annonce
Bryggeriet menes at have haft en produktionskapacitet på 22.400 liter øl.
Det har været delt op i otte sektioner, der hver indeholder 40 lerpotter. Her menes korn og vand at være blevet varmet op i forbindelse med brygningen.
I Egypten er myndighederne ivrige efter at præsentere nye oldtidsfund.
Det skal være med til at øge antallet af besøgende, efter at landets turistindustri har været hårdt ramt af coronapandemien.
Antallet af turister i landet faldt til 3,5 millioner i 2020. Til sammenligning besøgte 13,1 millioner turister landet i 2019.
Bryggeriet har ifølge arkæologerne været delt op i otte sektioner og haft en produktionskapacitet på 22.400 liter. Foto: -/Ritzau Scanpix-/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde