Arktisk Råd enes om at gøre EU og Kina til observatører
De otte medlemslande i Arktisk Råd er enige om at give Kina og EU observatørstatus i samarbejdet.
Det står klart, efter at udenrigsministrene onsdag morgen mødtes i den nordsvenske by Kiruna, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Den endelige afgørelse om at optage EU, Japan, Singapore og Indien i samarbejdet som observatører vil først blive taget på selve ministermødet.
De nordiske lande har i fællesskab arbejdet med at give plads til flere observatører.
Kun Norge har været mindre forbeholden over for Kina.
De to landes forhold har været anstrengt, siden den norske nobelkomite i 2010 tildelte fredsprisen til den kinesiske systemkritiker Liu Xiabao.
Det grønlandske selvstyre har valgt at boykotte mødet i Kiruna.
Det sker i protest mod, at det svenske formandsland ikke har givet Grønland en selvstændig rolle ved mødet, men i stedet skal indgå i den danske delegation.
Arktisk Råd består af otte lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, USA, Canada og Rusland.
Det er et samarbejde, som har fået stigende betydning, ikke mindst når det gælder udvinding af olie og mineraler og udsigten til, at kommerciel sejlads vil øges.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned