Armenien og Aserbajdsjan vil skåne civile i krig om region

Armenien og Aserbajdsjan vil afstå fra at målrette militære angreb mod civile i de to landes konflikt i regionen Nagorno-Karabakh.

Det er de to lande blevet enige om på et møde i Genève i Schweiz fredag.

I en erklæring hedder det, at landene "i henhold til international humanitær lov" har forpligtet sig til "ikke med fuldt overlæg" at angribe civile.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Over 1000 mennesker er blevet dræbt, siden en militær konflikt igen brød ud i Nagorno-Karabakh i slutningen af september.

Ud over de to landes udenrigsministre var mæglere fra USA, Frankrig og Rusland repræsenteret ved mødet.

Mæglerne fra de tre lande oplyser i en erklæring, at de havde opfordret de to stridende parter til fuldt ud at respektere en våbenhvile, som blev aftalt på et møde i Moskva den 10. oktober. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden aftalen i den russiske hovedstad er Armenien og Aserbajdsjan yderligere to gange blevet enige om at sætte en stopper for blodsudgydelserne i regionen.

Men også de to seneste våbenhviler er blevet brudt. I begge tilfælde kort tid efter at krigshandlingerne skulle være ophørt.

Kampe om det omstridte område, der ligger i Aserbajdsjan, men som overvejende har armenske indbyggere, brød ud den 27. september.

Konflikten i det sydvestlige Aserbajdsjan har ulmet i over 30 år. Nagorno-Karabakh er hovedsageligt bosat af armeniere, der løsrev sig med en erklæring i 1991. Løsrivelsen udløste en krig i begyndelsen af 1990'erne.

Over 30.000 var blevet dræbt, da der blev indgået en våbenhvile i 1994.