Fremover får armenske børn skak på skoleskemaet på linje med armensk og matematik.
Regeringen vil med beslutningen om at gøre faget skak obligatorisk i de små klasser forvandle Armenien til en sværvagter inden for skak.
- At undervise i skak i skolerne vil skabe et solidt grundlag for, at landet bliver en skak-supermagt, siger undervisningsminister Arman Aivazian.
Armeniens præsident, Serzh Sarkisian, er en entusiastisk skakspiller, og hans regering har afsat omkring 7,5 millioner kroner til projektet.
Det er et stort beløb i den fattige, men også skakgale nation.
Planen er, at børn fra seksårsalderen skal have to timers skak om ugen.
Undervisningsministeren siger, at projektet, der begynder senere i år, vil "styrke skolebørns intellektuelle udvikling" og få dem til at tænke "fleksibelt og klogt".
Armenien har 3,2 millioner indbyggere, og landet regnes i forvejen for at være et af de bedre lande i de store turneringer.
Levon Aronian er landets bedste spiller, og han er i øjeblikket den tredje bedste skakspiller i verden.
Spillet er så populært i Armenien, at stormestre regnes for superstjerner, og vigtige skakresultater er tophistorier i medierne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie