En domstol i Thailand har udstedt arrestordre mod den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra efter at have sigtet ham for terrorisme, oplyser en talsmand for domstolen.
Arrestordren kommer i kølvandet på de seneste ugers voldsomme demonstrationer i Bangkok, hvor de rødklædte tilhængere af Thaksin har krævet, at den siddende regering går af.
De voldelige optøjer har kostet adskillige mennesker livet, og regeringen i Thailand beskylder Thaksin for at være hjernen bag protesterne. Thaksin, der blev afsat i 2006, benægter at have haft noget med det at gøre.
Endvidere har regeringen erklæret udgangsforbuddet i Bangkok og 23 omliggende provinser forlænget til på lørdag. Ifølge Thailands vicepremierminister, Suthep Thaugsuban, er det nødvendigt at opretholde forbuddet for at forhindre ny uro.
Udgangsforbuddet, der gælder fra midnat til klokken 04.00, udstrækkes ikke til en uge, som det tidligere har været meddelt.
- Vi har begrænset antallet af dage med udgangsforbud fra syv til fire, fordi vi ønsker at begrænse ulemperne, det medfører for folk, siger Suthep.
Udgangsforbuddet blev indført 19. maj i kølvandet på flere ugers voldelige uroligheder i Bangkok. De kulminerede med, at regeringsstyrker stormede de rødklædtes bastioner rundt i byen. Demonstranterne svarede med at stikke flere bygninger i brand.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde