Aserbajdsjan ønsker våbenhvile efter nye kampe mod armeniere
Aserbajdsjan har annonceret en ensidig våbenhvile efter nye kampe mod armenske soldater i Nagorno-Karabakh.
Efter nye voldsomme kampe mellem aserbajdsjanske og armenske soldater i den omstridte enklave Nagorno-Karabakh søndag har Aserbajdsjans regering annonceret en ensidig våbenhvile.
En talsmand for Aserbajdsjans forsvarsministerium påpeger dog, at de aserbajdsjanske styrker vil slå tilbage, hvis de kommer under angreb.
- Aserbajdsjan viser god vilje og har besluttet ensidigt at indstille fjendtlighederne.
- Hvis Armenien ikke stopper sine provokationer, vil vi befri alle de besatte områder, siger talsmanden.
Nagorno-Karabakh ligger i Aserbajdsjan, men kontrolleres af etniske armeniere. Det har været situationen siden 1994 og er sket med økonomisk støtte fra Armenien.
Krigen i Nagorno-Karabakh, der blev bremset med en våbenhvile i 1994, kostede 30.000 mennesker livet.
Den aserbajdsjanske regering har flere gange truet med at tilbageerobre Nagorno-Karabakh med magt, hvis ikke det kan lykkes ad forhandlingens vej.
Lørdag anklagede Aserbajdsjans regering armenske styrker for at have dræbt 12 aserbajdsjanske soldater og skudt en helikopter ned i Nagorno-Karabakh.
Samtidig hævdede regeringen i Armenien, at over 100 armenske soldater er blevet dræbt under kampene i den kaukasiske enklave.
Tidligt søndag morgen blussede kampene op for anden dag. Det har fået det internationale samfund til at opfordre de to parter i konflikten til at respektere våbenhvilen fra 1994.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker