Aserbajdsjan skyder russisk kamphelikopter ned
to mænd går langs med en række nyere grave, der indeholder både soldater og civile ofre for konflikten i udbryderregionen Nagorno-Karabakh, der blussede op igen i september. (Arkivfoto) Foto: Vahram Baghdasaryan/Photolure/Reuters
Vahram Baghdasaryan/Photolure/Reuters
Nedskydning af helikopter var ikke rettet mod Rusland, siger Aserbajdsjan, der kalder det en tragisk hændelse.
En russisk militærhelikopter er blevet skudt ned i Armenien. Det meddeler Ruslands forsvarsministerium mandag.
To personer, der var om bord i helikopteren, er dræbt, oplyser ministeriet. En tredje er kvæstet.
Aserbajdsjan erkender at have skudt helikopteren ned ved et uheld og undskylder over for Rusland.
Landets udenrigsministerium kalder det en "tragisk hændelse" og understreger, at nedskydningen "ikke var rettet mod" Rusland.
Kamphelikopteren af typen Mi-24 blev skudt ned over den armenske Ararat-provins, der ligger nær grænsen til Aserbajdsjan.
De to lande er i konflikt på grund af udbryderregionen Nagorno-Karabakh.
Kampe om det omstridte område, der ligger i Aserbajdsjan, men som overvejende har armenske indbyggere, brød ud den 27. september.
Konflikten i det sydvestlige Aserbajdsjan har ulmet i over 30 år.
Nagorno-Karabakh er hovedsageligt bosat af armeniere, der løsrev sig med en erklæring i 1991. Løsrivelsen udløste en krig i begyndelsen af 1990'erne.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker