Landene i Sydøstasien bør opfordre til, at militærjuntaen i Myanmar løslader demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyi, som er i husarrest.
Det udtaler den amerikanske demokratiske senator Jim Webb mandag, efter at han har været på en mission i Myanmar. Her lykkedes det Webb at få frigivet den amerikanske mand John Yettaw, som blev idømt fængselsstraf for sit forsøg på at svømme over en sø til Suu Kyis hjem.
- Jeg har forstået, at vi muligvis vil se en form for begæring fra Asean med en opfordring om amnesti til hende også, og det vil være et stort skridt hen imod en løsning af situationen, siger Webb til den amerikanske tv-kanal CNN.
Asean er Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande. Thailand, den nuværende formand, har signaleret, at det arbejder på en fælles udtalelse om, at Myanmar bør benåde Aung San Suu Kyi, som er leder af oppositionen.
Asean har traditionelt været forsigtig i omgangen med Myanmar (det tidligere Burma).
Jim Webb mødtes under besøget med Than Shwe, leder af militærjuntaen, som forlængede Suu Kyis husarrest med halvandet år, så hun ikke kan deltage i et bebudet valg næste år. Han sagde, at mødet gav håb om et snarligt gennembrud.
- Jeg tror, at vi er et sted nu, hvor vi kan gøre noget, siger Webb til CNN.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned