Asien lemper coronarestriktioner - dog ikke Kina
Et barn med en Mickey Mouse-ballon venter, mens besøgende får taget covid-19-test i Shanghais Disney-park. Kina fortsætter med en "nul-covid"-strategi, hvor ethvert lokalt coronaudbrud imødegås med omfattende restriktioner. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Uncredited/Ritzau Scanpix
Mange lande kan leve med coronavirus i et vist omfang. Men Kina fortsætter "nul-covid"-strategi.
Fra Australien til Sydkorea og i hele det asiatiske stillehavsområde er de sidste coronarestriktioner ved at blive lempet eller ophævet, og regionen gør sig klar til at leve med virusset i et vist omfang.
Men Kina er en markant undtagelse og fortsætter med en "nul-covid"-strategi, hvor ethvert lokalt coronaudbrud imødegås med omfattende restriktioner.
Thailand, Australien, Hongkong, Sydkorea og Israel lemper restriktionerne ved deres internationale grænser betydeligt for første gang i 18 måneder.
Det står i kontrast til nye nedlukninger især i Østeuropa, hvor antallet af smittetilfælde er rekordhøjt.
Thailand tager fra mandag mod turister fra over 60 lande uden at stille krav om karantæne - deriblandt Kina og USA.
I Sydney er hundredvis af australiere kommet hjem som de første uden tilladelser og uden krav om karantæne.
Også Sydkorea, som var et af de første lande, som blev ramt hårdt af covid-19 allerede i marts 2020, har lempet en del restriktioner. I fremtiden får coronapas en langt større betydning i landet, hvor over 75 procent er vaccineret.
Selv om over 75 procent af Kinas befolkning er vaccineret, fastholder myndighederne restriktioner, som omfatter lukkede grænser, krav om langvarige karantæner ved alle internationale ankomster og lokale nedlukninger af byer eller byområder, når der er registeret nye smittetilfælde.
Myndighederne i storbyen Lanzhou med fire millioner indbyggere i det nordvestlige Kina indført udgangsforbud tirsdag i sidste uge på baggrund af kun seks registrerede tilfælde af coronasmitte. Folk må kun forlade deres hjem i nødstilfælde. Ind- og udrejse til byen vil blive strengt kontrolleret.
Indtil nu har der kun været registeret i alt 68 smittetilfælde i storbyen under hele epidemien.
Selv om nogle repræsentanter for de kinesiske sundhedsmyndigheder har talt om mere forsøgsvise og begrænsede restriktioner, når 85 procent af befolkningen er vaccineret, venter iagttagere ingen ændret strategi i de kommende 12 måneder.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker