Et kraftigt undersøisk jordskælv har ramt det sydvestlige Stillehav og udløst tsunamivarsel for ørigerne i området. Det sker kun en uge efter, at en voldsom bølge skyllede ind over Samoa og dræbte omkring 150 mennesker.
Tsunamivarslet gælder 11 lande, herunder Papua Ny Guinea, og de populære feriemål Fiji, Vanuatu og Ny Kaledonien. Varslet har fået myndighederne i Ny Kaledonien til at evakuere beboerne på østkysten til højereliggende områder.
En talsmand for beredskabet i New Zealand siger, at man fraråder folk at opholde sig på strandene eller i både nær kysten.
Jordskælvet, der målte 7,8 på richterskalaen, ramte i 33 kilometers dybde 373 kilometer nord-nordvest for Vanuatu, oplyser det amerikanske geologiske institut.
I Vanuatus hovedstad, Port Vila, oplyser politiet, at man ikke har mærket noget til jordskælvet.
Kort før skælvet ved Vanuatu ramte et andet skælv 297 kilometer sydøst for Jolo i den Phillipinske øgruppe Sulu. Der er ingen meldinger om tilskadekomne og intet tsuamivarsel i forbindelse med dette skælv, der skete i 582 kilometers dybde.
- Det var for dybt til at berøre Phillipinerne, siger Renato Solidum, der leder Philippinernes institut for vulkanologi og seismologi.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker