De økonomiske konsekvenser af lukningen af store dele af luftrummet over Europa bliver større, jo længere lukningen varer.
Rejser aflyses, gods forsinkes, og efterspørgslen på flybrændstof mindskes.
Afrikanske blomster-, frugt- og grøntsagseksportører og arrangører af store begivenheder er allerede blevet ramt på pengepungen.
Økonomer siger, at de endnu ikke har ændret deres skøn over væksten i Europa i håb om, at flytrafikken bliver genoptaget i den kommende uge.
Men i værste fald kan askeskyen lukke luftrummet over Europa i måneder. Det får en økonom til at forudsige, at væksten i Europa vil falde med en til to procent, så længe situationen ikke ændrer sig til det bedre.
- Det vil betyde, at en række europæiske lande ingen vækst vil få i år, siger seniorøkonomen Vanessa Rossi fra Chatham House i London.
Hun understreger dog, at det er "utrolig svært at forudsige, hvad der vil ske".
Vulkanologer og meteorologer siger, at de ikke umiddelbart kan forudsige, hvor længe vulkanen i Island vil være i udbrud, og hvor længe den vil spy aske.
Rejse- og turistbranchen er dem, der er blevet først og hårdest ramt.
Men også transporten af gods risikerer at blive hårdt ramt. Transportanalytikere vurderer, at 40 procent af al gods i verden transporteres ad luftvejen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker