Titusinder af flypassagerer er strandet i Australien og New Zealand som følge af det vulkanudbrud, der fandt sted i Chile for cirka en uge siden. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Kraftige vinde har blæst aske fra den chilenske vulkanen over den sydlige del af Atlanterhavet, over det Indiske Ocean og helt til verdens mindste kontinent.
Mandag oplyste det australske flyselskab Qantas, at alle flyvninger til og fra New Zealand og øen Tasmanien er blevet indstillet.
I alt var 110 Qantas-flyvninger indstillet søndag og mandag. Hertil kommer at datterselskabet Jetstar er ramt af store forsinkelser. Til sammen er over 30.000 passagerer ramt af forsinkelserne og aflysningerne.
- Det skyldes vores sikkerhedsregler. Vores linje i Qantas er, at vi stopper med at flyve, hvis der er nogen som helst tegn på askesky, siger en talsperson for selskabet til tv-stationen ABC.
Vulkanen Puyehu, der ligger i det sydlige Chile, gik for en uge siden i udbrud for første gang i mere end et halvt århundrede. Som reaktion evakuerede de chilenske myndigheder straks 3500 mennesker, som bor i nærheden af den aktive vulkan.
Puyehu ligger 870 kilometer syd for Chiles hovedstad og er en del af landets enorme vulkankæde, der består af 500 potentielt aktive vulkaner. Det er verdens næststørste, som kun overgås af den vulkankæde, som ligger i Indonesien.
Sidste år blev fly over hele Europa tvunget til at blive på jorden på grund af udbruddet i den islandske vulkan Eyjafjallajökull.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker