Askesky lukker lufthavn: Rejseselskaber finder nødplan frem
Vulkanen Agung på den indonesiske ø Bali har spyttet en stor askesky ud. Foto: /ritzau/AP/Firdia Lisnawati
/ritzau/AP/Firdia Lisnawati
Balis lufthavn er lukket i mindst et døgn, mens en askesky hænger over øen.
En askesky fra vulkanen Agung hænger over den indonesiske ø Bali og dens indbyggere - herunder de mindst 19 danske gæster på øen.
Myndighederne har lukket øens lufthavn, og det har fået danske rejseselskaber til at finde deres nødplaner frem.
- Jeg ved, at der ligger en plan i skuffen hos vores samarbejdspartner, der står for transport derovre, siger administrerende direktør Peder Hornshøj fra Bravo Tours.
- Så bliver det med skib derfra til en af de andre øer.
Vulkanen er ikke gået i udbrud, og der er intet, der gør øen farlig at befinde sig på for nuværende. Men fra vulkanen står en større askesky, der har lukket lufthavnen på øen samt fået myndighederne til at evakuere 100.000 indbyggere.
Endnu er det ikke aktuelt at evakuere nogle af gæsterne, men Bravo Tours har ifølge Peder Hornshøj styr på, hvor deres 14 gæster befinder sig, samt hvordan de kan komme med et skib til en anden ø med en lufthavn, hvis det bliver nødvendigt.
Apollos danske gæster på øen har ingen hjemrejseplaner før næste uge. Ligeså flyver Apollo ikke nye danskere derned før næste uge.
Kommunikationschef Glenn Bisgaard oplyser, at man derfor for nu slår koldt vand i blodet. Det skyldes blandt andet, at Apollos danske gæster befinder sig 70 kilometer fra vulkanen.
Til gengæld har rejseselskabet nordiske partnere, som fragter gæster hjem i disse dage. Her vil Apollo holde et vågent øje med, hvordan det forløber.
Rejseselskabet Tui oplyser, at de mandag morgen er i gang med at undersøge, hvordan deres gæster kan transporteres væk uden at bruge lufthavnen.
Selskabets tre gæster rejser hjem torsdag, mens de næste først skal derned 23. december, oplyser selskabets pressecenter.
Alle tre rejseselskaber oplyser, at de følget situationen tæt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned