Askeskyen fra Island er ikke helt holdt op med at forstyrre den skandinaviske flytrafik.
Onsdag aften klokken 22 blev Landvetter-lufthavnen i Göteborg lukket, selv om prognoser fra det britiske vulkanvarslingscenter havde vist, at hele Sverige ville være askefrit i nat.
Men vinden vendte og lukkede dermed luftrummet over Göteborg frem til torsdag morgen.
Svenske myndigheder havde forventet, at askeskyen ville blive svagere og derefter forsvinde helt. Det svenske luftfartsstyrelse tør endnu ikke sige, hvornår lufthavnen genåbner.
- Det her er overhovedet ikke, hvad prognoserne sagde tidligere, så vi må nærme os de her tidspunkter, før vi tør sige noget, siger Björn Stenberg fra luftfartsstyrelsen.
I Danmark har Naviair endnu ikke sagt noget om udsigten for torsdag morgen.
Prognoser fra Met Office i Storbritannien kan dog tyde på, at noget af askeskyen også kan trække ind over dele af Danmark.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker