Den internationale lufttransportsammenslutning (IATA) betegner askeskyen fra vulkanudbruddet i Island som en større krise for flyselskaberne end terrorangrebene mod USA den 11. september 2001.
- Omfanget af denne krise er nu større end 11. september, siger organisationens administrerende direktør, Giovanni Bisignani.
Han retter desuden en skarp kritik mod de europæiske regeringers håndtering af flyveforbuddet over Europa.
- Vi er kommet langt nok ind i denne krise til at udtrykke vores utilfredshed med, hvordan regeringerne har håndteret den, siger han.
I løbet af weekenden har flere europæiske luftfartsselskaber gennemført succesfulde testflyvninger gennem dele af askeskyen, hvilket har rejst spørgsmålet om, hvorvidt de nuværende flyveforbud overhovedet er nødvendige.
EU's transportministre holder mandag krisemøde, hvor blandt andet spørgsmålet om eventuelle subsidier til flyselskaberne skal diskuteres.
- Det er utroligt, at det har taget EU's transportministre fem dage at få arrangeret en telefonkonference, siger Giovanni Bisignani.
Han opfordrer de europæiske regeringer til at genåbne flyruterne med det samme.
- Vi må have åbnet visse korridorer, hvis ikke det samlede luftrum, understreger Giovanni Bisignani.
- Vi må tage beslutninger baseret på den reelle situation og ikke på teoretiske modeller, fastslår han.
Vulkanasken fra Island har medført, at hundredtusinder af flypassagerer er strandet i lufthavne rundt om i verden, mens flyselskaberne hver dag mister millioner af kroner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker