Assad er klar til at destruere sine kemiske våben
Syriens præsident, Bashar al-Assad, erkender, at hans styre har kemiske våben, men han er parat til at destruere dem, som det er planen ifølge en aftale mellem USA og Rusland.
Assad afviser dog, at det er den amerikanske trussel om et militært angreb, der får ham til at indvilge i at aflevere sine kemiske våben.
- Det handler ikke om truslen. Syrien vil aldrig bøje sig for en trussel. Vi handlede på det russiske initiativ samt på vores behov og overbevisning, siger han i et interview med Fox News.
Samtidigt opfordrer Assad til, at præsident Obama i USA lader være med at true Syrien, men i stedet lytter til amerikanernes "sunde fornuft". Her henviser han til, at der ikke er opbakning i USA's befolkning til et militært indgreb i den syriske borgerkrig.
Selvom Syrien nu er klar til at overlevere landets kemiske våben til "hvilket som helst land", der er vil tage imod dem, er der lagt op til en bekostelig affære, der kan tage omkring et år at gennemføre, siger Assad.
- Det er teknisk set en meget kompliceret operation, og det kommer til at koste en masse penge, omkring en milliard dollar, lyder det præsidenten til Fox News.
- Der er en særlig tidslinje. Der er behov for et år eller måske lidt mere, forsætter Assad.
Han afviser samtidig, at Syrien er i borgerkrig. Landet er blevet angrebet af titusindvis af jihadister, der har tilknytning til terrornetværket al-Qaeda, lyder det.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde