Assad er positiv over FN-forslag til våbenhvile i Syrien
Der er brug for lokale våbenhviler i den syriske by Aleppo, siger FN, og præsident Bashar al-Assad er positiv.
Et FN-forslag om at sikre lokale våbenhviler i den nordlige del af Syrien bliver modtaget positivt af landets præsident, Bashar al-Assad, som på fjerde år fører en blodig krig mod en bred vifte af oprørsgrupper, der slås for at vælte ham.
Forslaget fra verdensorganisationens mægler i Syrien, Staffan de Mistura, er ifølge Assad "værd at kigge nærmere på", hedder det i syriske statsmedier.
Den italiensk-svenske diplomat nævner Aleppo som et oplagt sted for en trinvis indførelse af våbenhviler, så man kan nå frem med nødhjælp.
Præsidenten betragter "Misturas initiativ som værd at studere og bygge videre på for at nå målet om at genetablere ro og orden i Aleppo," rapporterer det statslige nyhedsbureau Sana.
To forsøg på fredsforhandlinger tidligere på året mellem regeringen og den politiske opposition, som står uden opbakning i store dele af den militære opposition, har været uden egentligt resultat.
Men lokale våbenhviler er tidligere blevet indgået og har fungeret.
Den syriske hærs luftangreb i det nordlige Syrien, der kontrolleres af den militante gruppe Islamisk Stat (IS), kostede mandag 21 civile livet, mens 100 andre blev såret ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.
Millioner af syrere er drevet på flugt under borgerkrigen, og FN opgav i foråret dødstallet for konflikten til knap 200.000 mennesker.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned