Assad erkender i tv-tale, at Syrien mangler soldater
Assad erkender i tv-tale, at Syrien mangler soldater Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Assad: - Regeringshæren må sommetider opgive kontrollen over områder for at kæmpe om andre vigtigere områder.
Syriens præsident, Bashar al-Assad, siger i en tv-tale, at han vil støtte enhver politisk dialog, også selv om den kun har begrænset betydning for en løsning på krisen i landet.
Assad erkender, at regeringshæren mangler soldater, og han siger, at regeringshæren sommetider må opgive kontrollen over områder for at kæmpe om andre vigtigere områder.
- Vi må nu definere, hvad der er vores nøgleområder, siger den syriske præsident.
- Hæren er i stand til at beskytte nationen, men den har problemer med et fald i antallet af soldater, siger han.
Assad siger videre i talen, at Irans støtte til hans regime er begrænset til hjælp fra iranske eksperter, mens "modstandsfolk" fra Libanon kæmper sammen med hæren.
Assad udstedte lørdag et dekret, som siger, at afhoppere fra regeringshæren slipper for straf. I dekretet, som blev annonceret på det statslige tv, hedder det, at straf er ophævet for desertører - uanset om de befinder sig i Syrien eller uden for landets grænser.
Det sker på et tidspunkt, hvor iagttagere siger, at den syriske hær, som er en af regionens største, er stærkt presset efter en fire år lang borgerkrig med forskellige oprørsgrupper - deriblandt Islamisk Stat.
En del unge mænd er flygtet fra landet for at undgå at blive indkaldt til den obligatoriske militærtjeneste.
De seneste måneder har den syriske regeringshær tabt terræn i store dele af den nordvestlige Idlib-provins, ligesom den har måttet opgive at forsvare Palmyra i det centrale Syrien, der er indtaget af Islamisk Stat.
Flere diplomater siger, at den syriske hær nu har fokus på at forsvare strategiske områder som Damaskus, Homs og steder, hvor Assads mindretal, alawitterne, er stærkt repræsenteret - det vil sige navnligt ved kystområderne.
Mangel på soldater har betydet, at regeringen har måttet ty mere og mere til hjælp fra andre militante grupper, som er loyale over for Assad. Disse bliver betalt meget rundhåndet, fordi de har meldt sig frivilligt til kamp.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker