Assad: Folkeafstemning kommer til marts

Den hårdt pressede syriske præsident, Bashar al-Assad, bebuder en afstemning til marts om en ny forfatning.

Det siger han tirsdag i en tv-transmitteret tale fra universitetet i hovedstaden Damaskus.

Assad åbner også døren for at udvide den syriske regering, så den omfatter "alle politiske kræfter", lyder det.

Præsidenten, der har høstet international fordømmelse for at slå brutalt ned på landets prodemokratiske strømninger, siger desuden, at der ikke er afgivet ordrer til nogen om at skyde på demonstranterne.

/ritzau/AFP

Syriens omstridte præsident varsler en snarlig folkeafstemning om en ny grundlov i landet.

Offentliggjort Sidst opdateret