Assad: Kemiske angreb er sludder og vrøvl
Foto: Louai Beshara /Scanpix
Louai Beshara /Scanpix
Syriens præsident, Bashar al-Assad, siger, at påstande om, at hans regime har benyttet kemiske våben i konflikten er en "fornærmelse mod sund fornuft".
I et interview med en russisk avis siger han også, at USA vil fejle, hvis det angriber Syrien.
- Kommentarerne, som nogle vestlige og andre politikere er kommet med, er en fornærmelse mod den sunde fornuft. Det er det rene sludder, siger Assad til avisen.
Om en eventuel militær indgriben i konflikten siger han:
- USA vil fejle, ligesom i alle de tidligere krige de førte, først Vietnam og så op til vores tid, lyder det fra præsidenten.
Samtidig udtrykker det russiske udenrigsministerium på ny bekymring for, at USA måske vil reagere militært på rapporterne om et formodet angreb med kemiske våben, der måske har dræbt omkring 1300 mennesker.
Med henvisning til en samtale mellem Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, og hans amerikanske modpart, John Kerry, siger Moskva, at det indtrængende har opfordret amerikanerne til at afstå fra, hvad det kalder "provokationer."
- Lavrov har understreget, at signaler fra Washington i de seneste dage om, at amerikanske styrker er parate til at "intervenere" i den syriske konflikt er blevet modtaget i Moskva med dyb bekymring, hedder det i erklæringen.
Amerikanske bemærkninger om, at Syrien er kommet så sent med aftalen om at lade FN inspicere stedet, hvor det store kemiske angreb skal have fundet sted, at det ikke er troværdigt, kan indikere, at en militær reaktion er sandsynlig.
En senator i Washington siger, at han venter, at præsident Barack Obama vil anmode om bemyndigelse til magtanvendelse, når Kongressen samles igen i næste måned.
Rusland, der er allieret med Assad, har antydet, at oprørere kan have foretaget det påståede kemiske angreb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned