Syriens præsident, Bashar al-Assad, kom i en med spænding ventet tale onsdag ikke med løfter om, at han vil ophæve landets kontroversielle undtagelseslove.
Voldsomme demonstrationer i Syrien, der kommer i kølvandet på lignende folkelige protester andre steder i Mellemøsten og i Nordafrika, havde ellers ført til en tro på, at Assad ville komme med en række reformtiltag.
I stedet advarede præsidenten om, at hans land er mål for en "konspiration", der har til formål at sprede sekterisk uro.
Han medgav dog i sin tale, at nogle af de syrere, der den seneste tid har demonstreret mod styret i Syrien, har haft "gode intentioner". Ligeledes anerkendte præsidenten, at flere demonstranter har legitime krav om reformer.
- Vi kan ikke sige, at alle, der gik på barrikaderne, var med i en sammensværgelse. Lad mig sige dette klart, sagde Assad i sin tale til parlamentet i den syriske hovedstad, Damaskus.
Det var Assads første offentlige tale siden begyndelsen af de demonstrationer, der er brudt ud i Syrien med krav om reformer.
- Vi er for reformer, men vi kan ikke acceptere vold, sagde præsident Assad.
Uroen i Syrien fik dog tirsdag landets regering til at indgive dens afskedsbegæring.
Assad udpegede straks den afgående premierminister, Mohammed Naji Otri, til at stå i spidsen for en overgangsregering, indtil en ny er på plads.
Det er muligt, at den ny regering vil lempe på de stramme love om pressefrihed og de kontroversielle undtagelseslove, der har været i kraft siden 1963.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet