Men han tilføjer, at ingen politiske handlinger kan lykkes, når "terrorgrupper spreder kaos," skriver statslige medier i Damaskus.
- Syrien er parat til at gå efter et vellykket udfald i ærlige bestræbelser på at finde en løsning, har Assad lørdag sagt til Annan ifølge det officielle nyhedsbureau Sana.
Men den syriske leder tilføjer:
- Ingen dialog eller politisk proces kan lykkes, så længe terrorgrupper arbejder på at skabe kaos og destabilisere landet ved at angribe civile og soldater.
Annan og Assad mødtes i det syriske præsidentpalads, efter at den internationale mægler kom til Damaskus fra Kairo tidligt lørdag.
Statslige medier skriver, at der var en positiv stemning under drøftelserne.
- Der var en positiv stemning ved mødet mellem præsident Assad og Kofi Annan, der er særlig udsending for FN's generalsekretær, hed det.
Annan, der selv er tidligere generalsekretær for FN, skal mødes med dissidenter i Syrien søndag.
Som særlig udsending for FN og Den Arabiske Liga er formålet med Annans besøg i Damaskus at få øget presset på præsident Assad for at få banet vej for en fredelig løsning på det seneste års blodige konflikt med over 8500 dræbte.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, sagde forud for Annans besøg, at han ville stille krav om et øjeblikkeligt stop for volden og fri adgang for nødhjælpsgrupper til belejrede byer, hvor sårede har brug for hjælp, og der er desperat behov for nødhjælp.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned