Assad vil forblive Syriens præsident og affejer FN-proces
- Jeg er ikke træt, siger den syriske præsident, Bashar al-Assad, i et interview med hviderussisk tv. (arkivfoto) Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
FN-dialog for Syrien har været frugtesløs, siger Bashar al-Assad, der vil blive siddende som Syriens leder.
Syriens præsident har ingen planer om at forlade sin post, slår han fast i et interview med en hviderussisk tv-kanal.
- Jeg er ikke træt, siger Bashar al-Assad.
I 17 år har 51-årige Assad været præsident i Syrien, hvor hans styre siden 2011 har ført en blodig krig mod oprørere.
Den syriske præsident siger, at en FN-dialog i Genève for fred i Syrien er frugtesløs.
I sidste uge indgik Rusland, Tyrkiet og Iran en aftale om sikre zoner i Syrien for de kommende seks måneder.
I de fire store zoner, der ligger i den vestlige del af landet, skal krigsparterne indstille alle angreb, hedder det. Det skal skabe grundlag for, at nødhjælp kan bringes ud, og fordrevne civile kan vende hjem.
Styret i Damaskus vil forsvare de kampfri zoner, siger Bashar al-Assad. Det vil ske med støtte fra Hizbollah og Iran, tilføjer han.
Zoner kan, siger Assad, være en chance for oprørerne til at aflevere våben, og de får mulighed for at blive "forsonet" med styret.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker