WikiLeaks grundlægger Julian Assange frygter en uretfærdig retssag, hvis han bliver udleveret til Sverige, hvor han er under mistanke for voldtægt.
Det kom frem mandag, hvor han var i retten for at få afklaret, om han skal udleveres til Sverige.
Årsagen til Assange frygt er, at retssager om voldtægter normalt holdes for lukkede døre i Sverige.
- Du kan ikke få en retfærdig retssag, når pressen og offentligheden er ekskluderet fra retten. Så der er en reel risiko for hans rettigheder, siger Assanges advokat Geoffrey Robertson.
Assange er desuden bange for, at han senere bliver udleveret fra Sverige til USA, hvilket han selv mener er "mere og mere sandsynligt".
I USA risikerer han - ifølge sin advokat - at blive idømt dødsstraf for spionage i forbindelse med hans offentliggørelse af diplomatpapirer.
Assange blev i december anholdt og varetægtsfængslet i London.
Siden ophævede en domstol varetægtsfængslingen og beordrede ham i stedet til at opholde sig på et landsted, indtil retten kan tage stilling til, om han kan udleveres til Sverige.
Høringen om udleveringen ventes at vare to dage, men Assange har mulighed for at appellere afgørelsen. Det betyder, at sagen kan komme til at vare måneder endnu.
Den 39-årige australier har bragt sig i centrum for verdens opmærksomhed ved at offentliggøre lækkede dokumenter fra blandt andet det amerikanske militær om krigen i Irak og senest hemmelige papirer fra USA's udenrigstjeneste.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker