Det er Assanges debut på sit talk show "Verden i Morgen", der sendes på den statsfinansierede russiske kabelkanal, RT.
Assange, der fortsat er i husarrest, talte fra sin lejlighed i London gennem en netvideoforbindelse med Nasrallah på dennes kontor i Libanon.
Julian Assange er helt på det rene med, at han må regne med kritik for at udsende sit tv-show på en engelsksproget kanal, som er betalt af styret i Kreml, og som uden omsvøb støtter Ruslands syn på globale affærer.
Assange siger i en kommentar, udsendt af RT, at han venter at blive kaldt en fjendtlig forræder, fordi han går i seng med Kreml og interviewer frygteligt yderliggående fra hele verden.
-Men jeg tror, at det er et ganske hyppigt set angreb på en person, siger han i kommentaren, der er offentliggjort på RT's hjemmeside. Han uddyber:
- Hvis de virkelig satte sig ind i, hvordan showet er lavet, så ville de finde ud af, at vi laver det. Vi har den fuldstændige ret til at redigere. Vi tror på, at alle medieorganisationer har en vinkel, alle medieorganisationer har en sag.
Det ugentlige show i 12 afsnit produceres af Quick Roll Productions, som Assange etablerede efter at være blevet berømt for at have lækket hemmelige amerikanske diplomattelegrammer.
Julian Assange har været i husarrest i næsten 500 dage. Han venter på en afgørelse fra Højesteret i London om, hvorvidt han kan udleveret til afhøring i Sverige, hvor han er anmeldt for voldtægt og seksuelle overgreb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde