Assange lancerer nyt politisk parti
Foto: Anthony Devlin /Scanpix
Anthony Devlin /Scanpix
WikiLeaks-stifteren Julian Assange lancerede torsdag et nyt politisk parti og er klar til at deltage i valgkampen op til Australiens valg senere i år.
- En sejr for vores kandidater vil betyde, at landets bedste dybdeborende journalister kommer i Senatet, siger Assange.
Hans parti opstiller syv kandidater til Senatet, der udgør overhuset. Kandidaterne er opstillet i tre australske delstater.
Selv om den 42-årige Assange i over et år har opholdt sig på Ecuadors ambassade i London, siger han, at han vil opstille i Victoria.
- Kerneværdierne for WikiLeaks partiet er transparens, troværdighed og retfærdighed. Vi vil med dette som udgangspunkt undersøge vigtige emner som skattereform, asylpolitik, klimaforandring og mere, skriver Assange i et indlæg i avisen The Australian.
Australien skal til stemmeurnerne inden udgangen af november. Valgkampen domineres af premierminister Kevin Rudds arbejderparti og Tony Abbotts konservative parti.
Abbott står til at vinde en snæver sejr.
Den britiske højesteret fastslog i maj sidste år, at australieren skal udleveres til Sverige, hvor han er anklaget for seksuelle overgreb mod to svenske kvinder.
Siden juni 2012 har Assange opholdt sig på Ecuadors ambassade i London, hvor han kæmper for at undgå at blive udleveret.
Aktivisten siger, at han frygter en retssag i USA på grund af Wikileaks-offentliggørelser af diplomatisk korrespondance og dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde