AstraZenecas særlige antistof-skud viser lovende takter
AstraZenecas særlige antistof-middel er blandt andet målrettet personer, der ikke i tilstrækkelig grad udvikler antistoffer efter at have fået en vaccine (Arkivfoto). Foto: Rachel Wisniewski/Reuters
Rachel Wisniewski/Reuters
Et lægemiddel, der beskytter mod coronavirus uden at være en vaccine, kan være på vej fra AstraZeneca.
Medicinalvirksomheden AstraZeneca er mandag kommet med godt nyt om et særligt lægemiddel mod coronavirus.
Der er tale om et antistofbehandling, der er udviklet til at kunne beskytte mod coronavirus uden at være en vaccine.
Midlet, der hedder AZD7442, har levet op til alle opstillede krav om både at forebygge og behandle alvorlige sygdomsforløb eller dødsfald efter coronasmitte. Det står klart efter tredje og sidste forsøg.
Det særlige antistof-lægemiddel er blandt andet målrettet personer, der ikke i tilstrækkelig grad udvikler antistoffer efter at have fået en vaccine.
- Et tidligt skud med vores antistof kan reducere udviklingen af alvorlig sygdom betragteligt og give fortsat beskyttelse i over seks måneder, siger Mene Pangalos, der er vicepræsident i AstraZenecas biomedicinske afdeling.
Risikoen for alvorlige sygdomsforløb eller dødsfald blev reduceret med 67 procent ved brug af midlet i forhold til de testpersoner, der fik et placebomiddel. Det fremgår af forsøgsresultaterne.
AstraZeneca har ansøgt om hastegodkendelse af lægemidlet hos amerikanske sundhedsmyndigheder. Selskabet vil den kommende tid tale med andre landes myndigheder om brug af midlet.
USA's lægemiddelstyrelse, FDA, har tidligere godkendt to forskellige slags antistofbehandling fra selskabet Eli Lilly.
Enkelte danske patienter har indtil videre også modtaget en antistofbehandling. Det drejer sig om sårbare patienter, hvis immunsystem ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt med antistoffer.
AstraZeneca har tidligere fået godkendt en vaccine mod coronavirus.
I Danmark og flere andre lande har myndighederne dog valgt at fjerne vaccinen fra deres vaccinationsprogrammer. Det skyldes bekymring for sjældne, alvorlige bivirkninger i form af en særlig type blodpropper.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned