Asylansøgere, der blokerer en vej og en jernbanestrækning i nærheden af et asylcenter i det sydlige Italien, tørnede mandag sammen med politiet, oplyser nyhedsbureauet Ansa.
Flere mennesker, heriblandt flere forbipasserende, er blevet såret under sammenstødene. Asylansøgerne, der demonstrerer for at få sat fart i deres asylsager, har angiveligt kastet med sten mod en forbipasserende bus.
Samtidig har de anbragt klippestykker på jernbanestrækningen i nærheden af deres asylcenter i byen Bari. Dette har standset togdriften.
Demonstrationerne i Bari er de seneste i en række uroligheder på asylcentre rundt om i Italien, der er fyldt op med afrikanske gæstearbejdere, som er flygtet fra de politiske uroligheder i Nordafrika.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker