Et norsk asylcenter, der husede afviste asylansøgere, er blevet brændt ned til grunden. Det er anden nat i træk med problemer på centret, hvor beboerne protesterer over forholdene.
- Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad der forårsagede branden. Men alle tre bygninger begyndte at brænde samtidig, så det ser ud til, at der er tale om påsatte brande, siger Kristine Fossen, der er politichef i Buskerud-regionen.
- Det er skræmmende, at folk vælger at sætte deres eget og andres liv i fare på denne måde, siger Kristine Fossen, efter at asylcentret i Lier vest for Oslo brændte ned natten til onsdag.
23 af centrets 141 beboere blev anholdt mistænkt for at være involverede i de påsatte brande. Alle de andre beboere blev evakueret til en nærliggende skole og et nærliggende forsamlingshus.
To af de tre bygninger, der udgør asylcentret, brændte hurtigt ned til grunden. Af den tredje bygning står kun det sodsværtede skelet tilbage.
Centret huser asylansøgere, der har udtømt alle muligheder for at få asyl og udelukkende venter på at blive deporteret til deres hjemlande.
De afviste asylansøgere er vrede over de skrabede levevilkår i centret. I Norge bliver asylansøgere, der har fået endeligt afslag, sendt af sted til centre som det i Lier efter tidligere at have opholdt sig på centre af højere standard.
Den omfattende brand fandt sted, natten efter at der var voldsomme optøjer i centret, der fortrinsvis huser irakiske kurdere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker