Den Afrikanske Union (AU) vil sende 2000 ekstra soldater til den fredsbevarende mission i Somalia for at svække oprørsgruppen al-Shabaab.
Det siger Etiopiens udenrigsminister, Seyoum Mesfin, efter et AU-topmøde.
I forvejen er der 6000 soldater fra Uganda og Burundi i Somalias hovedstad, Mogadishu, hvor de er udsendt af AU.
Det islamistiske al-Shabaab, der kontrollerer det meste af det centrale og vestlige Somalia, har taget skylden for et terrorangreb tidligere på måneden i Ugandas hovedstad, Kampala. Her blev 76 personer dræbt, da de var samlet for at se VM-finalen i fodbold.
Al-Shabaab har sagt, at målet med angrebene var at tvinge AU's styrke ud af Somalia. Soldaterne er i landet for at støtte den skrøbelige regering.
- Vi befinder os nu i en fase, hvor alle afrikanere forstår situationens alvor, siger Seyoum Mesfin.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde