AUF-leder: Breivik-dato skal være kampdag mod racisme
Den skæbnesvangre dato 22. juli skal fremover være en international dag, som markerer modstand mod racisme og højreekstremisme.
Det mener lederen af Arbeiderpartiets ungdomsorganisation, AUF, i Norge.
Det var netop AUF, som var målet for Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya for præcist to år siden.
- Jeg er sikker på, at det politiske aspekt ved 22. juli vil blive endnu mere fremtrædende i fremtiden, siger AUF-leder Eskil Pedersen til avisen Klassekampen.
- 22. juli var i allerhøjeste grad et politisk angreb. Terroraktionen var et angreb på et politisk parti, og årsagen til angrebet var modstand mod vores politik, som handler om mangfoldighed og et flerkulturelt samfund, tilføjer han.
Den højreradikale terrorist Anders Behring Breivik afsoner en forvaringsdom for at have dræbt 77 mennesker ved bombeangrebet i Oslo og skudmassakren på øen Utøya 22. juli 2011.
- Gerningsmanden var en racist og ekstremist, som over mange år planlagde at standse rekrutteringen til Arbeiderpartiet på grund af det, vi står for, når det gælder antiracisme og mangfoldighed, siger Eskil Pedersen.
- Sådanne idéer findes stadig derude, og deles af flere end gerningsmanden. Det ser vi i kommentarfelterne, og det ser vi i Europa, tilføjer AUF-lederen.
Toårsdagen for Breviks massakre bliver mandag markeret med mindehøjtideligheder både i regeringskvarteret i Oslo og på Utøya. Derudover er der en række arrangementer rundt om i landet i AUF's regi.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde