En domstol i Yangon i Myanmar har afvist en appel fra oppositionslederen Aung San Suu Kyi mod en dom, der forlænger hendes husarrest. Det siger hendes advokater.
Aung San Suu Kyi fik forlænget sin husarrest i august, da hun blev kendt skyldig i landsskadelig virksomhed, efter at en amerikansk mand var svømmet frem til hendes hus og overnattede der i to dage.
Hendes advokater siger, at de nu vil rejse appelsagen ved Myanmars højesteret.
Sagen mod Aung San Suu Kyi har ført til omfattende internationale kritik af Myanmars militære ledelse, der har holdt hende i husarrest i over 10 år.
Forlængelsen af husarresten gælder til efter et valg i Myanmar i 2010, og dommen ses som et forsøg på at holde oppositionslederen og hendes parti ude fra valget.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker