Australien anerkender Vestjerusalem som israelsk hovedstad
Den australske premierminister, Scott Morrison, luftede allerede i oktober idéen om at anerkende Vestjerusalem som israels hovedstad. Det udløste stor vrede i nabolandet Indonesien. Foto: Stringer/Reuters
Stringer/Reuters
Premierminister Scott Morrison vil dog vente med at flytte ambassade i Israel fra Tel Aviv til Vestjerusalem.
Australiens premierminister, Scott Morrison, siger på et pressemøde lørdag, at hans regering anerkender Vestjerusalem som Israels hovedsted.
Australien vil dog foreløbig ikke flytte sin ambassade i Israel fra Tel Aviv til Vestjerusalem.
- Den australske regering har besluttet, at Australien nu anerkender Vestjerusalem, hvor Knesset (Israels lovgivende forsamling, red.) og mange af regeringens institutioner ligger, som Israels hovedstad, siger Morrison ifølge nyhedsbureauet AP.
Australien vil ikke flytte ambassaden fra Tel Aviv til Vestjerusalem, før der er indgået en aftale om fred.
Australien vil anerkende Østjerusalem som palæstinensisk hovedstad, når der er indgået en aftale om en såkaldt tostatsløsning.
Australien vil i mellemtiden åbne et forsvars- og handelskontor i Jerusalem.
Arbejdet med at finde et sted til en ambassade i byen vil blive indledt snart.
- Vi ser frem til at flytte vores ambassade til Vestjerusalem, når det er praktisk muligt, siger Scott Morrison ifølge nyhedsbureauet AFP.
Morrison luftede i oktober idéen om at anerkende Vestjerusalem som israelsk hovedstad.
Det vakte stor vrede i nabolandet Indonesien - verdens mest folkerige land med en overvejende muslimsk befolkning.
Den australske regering opfordrede fredag borgere, der rejser til Indonesien, til at være agtpågivende.
Der ventes således udbredte demonstrationer i Indonesiens hovedstad, Jakarta, og omkring populære turistdestinationer.
I december sidste år valgte USA's præsident, Donald Trump, at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.
Siden blev den amerikanske ambassade flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem. Det vakte stor vrede blandt palæstinenserne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde