Australien evakuerer 200 borgere fra virusramt krydstogtskib
Søndag evakuerede USA omkring 400 borgere fra "Diamond Princess". Foto: Philip And Gay Courter/Reuters
Philip And Gay Courter/Reuters
Når australierne er hentet hjem fra Japan, skal de i karantæne i yderligere 14 dage, siger premierminister.
Australien vil evakuere flere end 200 af sine borgere om bord på et virusramt krydstogtskib i Japan.
Det oplyser premierminister Scott Morrison mandag.
Ifølge Morrison vil de evakuerede passagerer onsdag blive transporteret til Australiens tropiske nord, hvor de vil blive placeret i karantæne i yderligere 14 dage.
- Af de flere end 200 australiere, som vender tilbage til Australien, kommer vi til at kræve en karantæneperiode på yderligere 14 dage, når de ankommer til Darwin, siger Scott Morrison til journalister i Melbourne.
Premierministeren tilføjet, at der også vil blive gjort plads om bord på et Qantas Airways-fly til et ukendt antal newzealandske statsborgere fra krydstogtskibet.
De passagerer vil blive transporteret til New Zealand, når de ankommer til Darwin.
Krydstogtskibet har været i karantæne, siden det ankom til Yokohama i Japan den 3. februar med cirka 3700 passagerer og besætningsmedlemmer.
Årsagen til karantænen var, at en mandlig passager, som gik i land i Hongkong, blev testet positiv for det smitsomme coronavirus fra Kina.
Smittespredningen på krydstogtskibet er den mest omfattende uden for Kina.
Søndag evakuerede USA omkring 400 borgere fra "Diamond Princess". Canada, Italien, Sydkorea og Hongkong har også planer om at evakuere borgere om bord på krydstogtskibet.
Tidligere søndag meddelte Japans sundhedsminister, Katsunobu Kato, at foreløbigt 355 personer på "Diamond Princess" er bekræftet smittet med det nye coronavirus.
Virusset, som har spredt sig fra den kinesiske millionby Wuhan til resten af Kina og næsten 30 andre lande, har krævet 1770 menneskeliv i Kina.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet