Australien finder ligrester efter militærhelikopters styrt
En australsk militærhelikopter med fire personer om bord styrtede i havet i sidste uge ved Whitsunday Islands. Foto: Casey Buurveld/Ritzau Scanpix
Der er fundet ligrester, efter at en australsk militærhelikopter på natlig øvelse styrtede i sidste uge.
Der er blevet fundet ligrester på det sted, hvor en australsk militærhelikopter styrtede i havet ud for landets nordøstlige kyst.
Det oplyser myndighederne torsdag.
Fire besætningsmedlemmer var om bord på militærhelikopteren, der var af typen MRH-90 Taipan, da den styrtede tæt på Whitsunday Islands under en natlig militærøvelse 28. juli.
Hærens stabschef, Greg Bilton, siger til journalister i delstaten Queensland, at ligresterne er blevet fundet af et fjernstyret undervandsfartøj.
De befandt sig omkring 40 meter under havets overflade sammen med vragrester fra helikopteren - herunder dele af cockpittet.
Stabschefen siger, at de jordiske rester sandsynligvis ikke bliver identificeret, indtil mere af vraget er blevet fundet.
Landets forsvarsminister, Richard Marles, har allerede oplyst, at man ikke regner med at finde overlevende.
Eftersøgningsarbejdet er blevet hindret at stærk strøm og dårligt vejr, der ventes at vare indtil et godt stykke ind i næste uge, tilføjer han.
I mellemtiden er en efterforskning af, hvad der forårsagede styrtet også blevet iværksat. Men eftersøgningsholdene har endnu ikke fundet helikopterens sorte boks.
- Det er en svær opgave, men vi vil gøre vores absolut bedste for at finde den - den sorte boks er afgørende for at hjælpe os med at forstå, hvad der faktisk er sket, siger Bilton.
Han fortæller, at al kommunikation fra helikopteren var "normal" inden styrtet.
På grund af styrtet skal alle Australiens helikoptere af Taipen-typen blive på landjorden. Forsvarsministeren siger, at de vil blive på landjorden, indtil efterforskningen af styrtet er gennemført.
Taipen-helikopterne er desuden snart fortid i det australske forsvar, der inden udgangen af i år skifter til helikoptere af typen Black Hawk.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker