Australien laver indrejseforbud for udlændinge fra Kina
Scott Morrison, Australiens premierminister, vil forhindre spredningen af coronavirusset ved at forhindre udlændinge, som kommer fra Kina, i at rejse ind i landet. (Arkivfoto) Foto: Stringer/Reuters
Stringer/Reuters
På grund af coronaudbruddet vil Australien ikke lade udlændinge, der kommer fra Kina, komme ind i landet.
Australien vil forhindre udenlandske statsborgere, som ankommer fra Kina, i at komme ind i landet.
Det oplyser den australske premierminister, Scott Morrison, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Trækket skal ses i lyset af udbruddet af det potentielt dødelige coronavirus, der stammer fra Hubei-provinsen i det centrale Kina.
Ifølge AFP siger Scott Morrison, at kun "australske borgere, australske indbyggere, forsørgere, juridiske værger eller ægtefæller", som kommer fra Kina, vil få adgang til Australien fra og med lørdag.
- Tiltagene bliver gennemført af vores grænsemyndigheder for at sikre, at der bliver taget godt hånd om sagen.
- De, som vender tilbage, vil skulle isoleres i 14 dage, fortæller Scott Morrison ifølge AFP.
Australiens beslutning følger, efter at USA har valgt at forhindre udlændinge, som inden for de seneste to uger har været i Kina, i at rejse ind i landet.
Også her skal amerikanske statsborgere, som inden for de seneste to uger har været i den kinesiske Hubei-provins, i karantæne i op til 14 dage, når de rejser tilbage til USA.
Coronavirusset har indtil videre taget livet af mere end 250 personer, mens 11.000 er smittet i Kina.
Virusudbruddet, der har sit epicenter i den kinesiske by Wuhan, har bredt sig til mere end 20 lande, herunder otte europæiske lande.
Kina har lukket en lang række butikker og attraktioner som følge af virusset. Ligeledes er fly fra Wuhan blevet begrænset.
Et ekspertpanel i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede torsdag, at coronavirusset udgør en international sundhedskrise.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned