Australien lokker britiske læger og sygeplejersker med sol og kolde øl

Den 9. januar 1868 sluttede 80 års britisk transport af straffefanger fra Storbritannien til Australien.

Da lagde skibet "Hougoumont" til i Fremantle i Western Australia med 269 fanger.

I de 80 år blev omkring 162.000 fanger deporteret til Australien fra overfyldte britiske fængsler.

I dag er mange af Australiens 26 millioner indbyggere efterkommere af de mennesker, som moderlandet i Europa ikke ville have.

Trafikken er måske ikke helt slut endnu. Men den trafik, der måske er på vej mellem Storbritannien og Western Australia - Australiens største delstat - er noget anderledes.

Nu er der boom i Western Australia, og gamle Storbritannien virker træt og udkørt. Har ikke fundet sig selv efter brexit. Ramt af kæmpe inflation, dyr energi, nedslidt offentlig sektor, løbende strejker og mangel på arbejdskraft.

I det lys virker Western Australia som en kåd vårhare, og nu kommer australierne til Storbritannien for at hente flere briter.

Denne gang skal de komme frivilligt, og de lokkes med en lavere inflation, en bedre løn, med solskin og med billig øl på stranden.

Det er lokalregeringen i Perth, hovedstaden i Western Australia, der er ude med snøren i specielt sundhedssektoren.

NHS, det britiske sundhedsvæsen, er meget hårdt presset og har været det længe. Både læger og sygeplejersker klager over travlhed og for lidt i løn og manglende ressourcer.

Den 25. februar kommer en delegation fra Western Australia til Storbritannien og Irland. Den ledes af Paul Papalia, minister for blandt andet politi og forsvarsanliggender.

Planen er at hente 31.000 uddannede briter og irere til job, der er ledige i delstaten på grund af økonomisk boom, skriver Evening Standard.

Foruden læger og sygeplejersker er der brug for lærere, politifolk, håndværkere og flere andre faggrupper.

- Vi kommer for at stjæle jeres arbejdere, siger Paul Papalia rent ud ifølge avisen.

Og han vil "stjæle" dem ved at fortælle, at Australien har en fin natur, lavere energipriser, ingen strejker. Og der er ikke udsigt til lavvækst i årevis eller dårligt vejr.

- Vore lønninger er høje, og vore udgifter er lave. Vort sundhedssystem er verdensklasse.

Evening Standard skriver, at handelsaftalen, som Storbritannien og Australien har indgået efter det britiske farvel til EU, efter planen træder i kraft senere i år.

Det kan rent bureaukratisk lette springet "down under" fra de britiske øer.

Papalia og hans folk har forberedt maddingen. Der er lavet en plakat, hvorpå der blandt andet står:

"Gratis parkering ved stranden".

"Lavere energiregning med en besparelse, som svarer til 183 pints om året".

"Billigere huse, og de er også større".

*3200 timer med solskin om året".

*Smukke strande og koralrev".

- Mange af vore forfædre blev sendt fra Storbritannien til Australien som dømte straffefanger, siger Paul Papalia.

- Nu vil det næsten være en forbrydelse ikke at tage springet.

Imidlertid forværrer det briternes egne problemer, hvis faglærte følger med Papalia hjem.

Professor Phil Banfield, formand for den britiske lægeforening, påpeger, at det er "faretruende, når sundhedsvæsnet udsættes for sådan en taktik fra andre lande på et tidspunkt, hvor der globalt er desperat brug for læger og sundhedspersonale".

Rachel Harrison fra fagforbundet GMB synes ikke, at det er mærkeligt, hvis ansatte i sundhedsvæsnet tager springet til Australien.

- Den britiske regering har tilladt, at sundhedsansattes løn er faldet bagud. Det er en kæmpe årsag til, at sundhedsvæsnet mangler 133.000 ansatte og ikke fungerer tilfredsstillende, siger hun ifølge The Independent.

/ritzau/