Australien: Tal på metalstykke kan identificere MH370
Selvom tallet på formodet vingestykke ikke er et serienummer, kan det hjælpe til opklaringen, siger minister.
Australske efterforskere knytter håb til, at et tal stemplet på et stykke metal, der menes at være et vingestykke, kan opklare, om man har fundet rester af det forsvundne passagerfly MH370 fra Malaysia Airlines.
Det siger den australske vicepremierminister, Warren Truss.
Tallet på metalstykket er ikke et serienummer, men det kan være et id-nummer påtrykt i forbindelse med vedligeholdelse, siger Truss.
- Den slags arbejde tager naturligvis noget tid, selvom tallet kan hjælpe til at identificere flydele, som dette menes at være, meget hurtigere, end det ellers ville være tilfældet, siger vicepremierministeren.
I halvandet år har man forgæves søgt svar på, hvad der skete den nat i marts sidste år, da flyet med 239 personer om bord næsten sporløst forsvandt på vej fra Kuala Lumpur til Beijing.
Fundet af et stykke metal på knap tre gange en meter på den franske ø Réunion, vækker håb om, at man har fundet den første vragrest og dermed et spor til gådens løsning.
Reunion ligger 4000 kilometer væk fra det område, som computerberegninger har anslået, at flyet kan være løbet tør for brændstof i og efterfølgende styrtet i havet.
Efterforskerne er "næsten sikre" på, at metalstykket, som menes at være en vingedel, kommer fra en Boeing 777. Men det er ikke bekræftet, om det kommer fra netop MH370.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker