Australien udstationerer militærstyrke til at bekrige IS
På opfordring fra USA sender Australien militær til Mellemøsten. Styrken skal være parat til at kæmpe imod IS.
Australsk militær og jagerfly bliver sendt til de Forenede Arabiske Emirater for at bistå den internationale koalitions bekæmpelse af den militante oprørsgruppe Islamisk Stat (IS), oplyser Australiens premierminister, Tony Abbott.
Den militære udstationering sker som svar på en formel anmodning fra USA og betyder, at en styrke på 600 personer de kommende dage bliver udsendt og skal forberede sig på en militær aktion mod IS.
- Der er selvfølgelig flere beslutninger, der skal træffes, før australske styrker vil blive indsat i kampe i Irak, siger Abbott.
- Men Australien er forberedt på at deltage i internationale operationer for at forstyrre og svække Islamisk Stat på grund af truslen, som denne morderiske dødskult udgør ikke blot over for Iraks folk eller Mellemøstens befolkning, men over for hele verden inklusive Australien, uddyber han på et pressemøde.
Der er tale om "400 soldater fra luftvåbnet og omkring 200 personer, der udgøres af andet militært personale," oplyser Abbott. Den militære styrke skal dog ikke ses som kamptropper, men skal "forhindre den humanitære krise i at eskalere yderligere."
Udmeldingen kommer, få dage efter at Australien opjusterede landets terrortrusselsniveau til "højt".
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned