Den australske udenrigsminister forlanger, at Israel hjemkalder en ansat ved landets ambassade i Australien, da myndighederne mener, at israelerne står bag forfalskninger af fire pas, der blev brugt ved likvideringen af Hamas-medlem.
- Regeringen har bedt om, at et medlem af den israelske ambassade i Canberra bliver kaldt hjem fra Australien, siger Stephen Smith, udenrigsminister i Australien.
- Jeg har bedt om, at hjemkaldelsen bliver gennemført inden for en uge, siger han.
En undersøgelse af australske pas, der blev brugt ved likvideringen af Mahmud al-Mabhuh i Dubai, viser, at passene var falske. Kvaliteten af forfalskningerne tyder ifølge Smith på, at et statsligt efterretningsvæsen har været involveret.
- Efterforskningerne og rådgivning har gjort regeringen sikker på, at Israel var ansvarlig for misbruget og forfalskningen af passene, siger Smith.
Siden drabet på al-Mabhuh i januar har der været vidt udbredte spekulationer om, at den israelske efterretningstjeneste Mossad stod bag attentatet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker