Australier bag moskéangreb får straf i august efter udsættelse
Brenton Tarrant erklærede sig i marts skyldig i drab på 51 muslimer i New Zealand sidste år. (Arkivfoto) Foto: Pool New/Reuters
Pool New/Reuters
Australieren Brenton Tarrant har erklæret sig skyldig i en massakre, der kostede 51 muslimer livet sidste år.
Australske Brenton Tarrant, der har tilstået at stå bag et dødbringende angreb mod to moskéer i New Zealand sidste år, får sin straf til august.
Dommer Cameron Mander oplyser fredag, at Tarrants strafudmåling begynder 24. august. Høringen forventes at tage tre dage.
Tarrant erklærede sig skyldig i alle anklagepunkter i marts. Han erklærede sig dermed skyldig i samtlige 51 drab på muslimer i to moskéer i den newzealandske by Christchurch.
Coronapandemien har udsat strafudmålingen, da ofre og deres pårørende har været forhindret i at komme til landet.
- Jeg ved, at mange af ofrene oplever den lange retsproces som udmattende og frustrerende, siger dommer Cameron Mander.
Der er taget hensyn til, at udenlandske tilhørere kan nå i påkrævet karantæne, når de ankommer til New Zealand, siger Mander.
Den højreradikale australier er tiltalt for at have dræbt 51 personer og for at have forsøgt at dræbe yderligere 40. Derudover er han tiltalt for at have overtrådt New Zealands terrorlovgivning.
Maksimumsstraffen for sådanne handlinger er livsvarigt fængsel.
Syv mennesker blev dræbt i Linwood-moskéen, da gerningsmanden åbnede ild mod bedende muslimer, inden en 48-årig mand bevæbnet med en tom pistol formåede at skræmme ham væk.
Gerningsmanden optog en 17 minutter lang video, der blev sendt direkte på Facebook og viste mænd, kvinder og børn, der blev skudt på klos hold under fredagsbønnen.
Kort før angrebet havde Brenton Tarrant offentliggjort et 74 sider langt manifest, hvori han beskrev sine højreekstremistiske synspunkter.
Tarrant har betegnet sig selv som en "almindelig hvid mand" inspireret af Norges massemorder Anders Behring Breivik.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker