En australsk mand er blevet idømt 500 piskeslag og et års fængsel for at have forbrudt sig mod Saudi-Arabiens meget strikse blasfemilove.
Ifølge australske medier er 45-årige Mansor Almaribe, der er far til fem, blevet idømt straffen for i forbindelse med en pilgrimsrejse at have "fornærmet profeten Muhammeds følgesvende".
Det australske udenrigsministerium er bekymrede for Mansors velbefindende og fortæller, at han lider under flere helbredsmæssige skavanker.
- Den australske regering har en principiel politik om at fordømme brug af korporlig afstraffelse, der minder om tortur og ond, inhuman behandling af mennesker, siger en talsmand for Australiens udenrigsminister, Kevin Rudd, ifølge Reuters.
Hjemme i Australien frygter mandens sønner for deres fars liv.
- 500 piskeslag på hans ryg. Han har alvorlige rygproblemer, så jeg tror ikke, han vil overleve 50, siger en af sønnerne, Mohammed Almaribe, til nyhedsbureauet Australia Broadcasting Corp.
Australiens ambassadør i Saudi-Arabien har taget kontakt til de saudiske myndigheder for at mægle i sagen.
Dommen over Mansor Almaribe kommer blot en dag efter, at en australsk forretningsmand i Kina blev idømt hele 13 års fængsel for svindel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker