Tusinder af mennesker demonstrerede lørdag i gaderne i Australiens største byer i forbindelse med den internationale aktionsdag, der har til hensigt at presse de delegerede ved klimakonferencen i København til at tage stærkere skridt imod klimaforandringer.
Flest mennesker var på barrikaderne i Melbourne. Her siger arrangørerne, at 40.000 mennesker deltog i den såkaldte "Walk Against Warming".
Ved afslutningen af demonstrationen i Melbourne dannede deltagerne ordene "Safe Climate - Do It". Arrangørerne siger, at der blev taget luftfotos af begivenheden, der er blevet sendt til de delegerede i København.
Demonstranter i Sydney bar plakater med ordene "Jeg kan lide ren energi, og jeg stemmer", "No meat, no heat" og "Nej til nye kulminer" - en henvisning til, at Australien er en af verdens største eksportører af kul.
Jamnes Danenberg, arrangør i Adelaide, siger, at begivenhederne er en klar besked til klimakonferencen i København.
- Budskabet er i en nøddeskal, at australiere vil have en sikker klimafremtid, siger han.
- Vi er alle i samme båd, og det er vores verden, de har i deres hænder, fortsætter Danenberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde