Australsk krigshelt anker injuriesag om forbrydelser i Afghanistan
Ben Roberts-Smith har blandt andet modtaget Australiens øverste militære hædersbevisning, Victoria Cross. (Arkivfoto).l. Foto: Rick Rycroft/Ritzau Scanpix
I en række artikler beskyldes hædret australsk veteran for drab på civile afghanere.
Den hædrede australske krigsveteran Ben Roberts-Smith, der i juni tabte en injuriesag om krigsforbrydelser i Afghanistan, har indgivet en anke.
Det viser retsdokumenter tirsdag.
Ben Roberts-Smith, der har modtaget Australiens øverste militære hædersbevisning, Victoria Cross, anlagde en injuriesag mod tre aviser under selskabet Nine Entertainment. Flere artikler i aviserne beskyldte soldaten for drab på ubevæbnede civile afghanere.
1. juni fastslog en føderal dommer, at aviserne havde bevist, at flere af beskyldningerne "i substansen" var "sande".
Roberts-Smiths anke er indgivet tirsdag eftermiddag lokal tid. Det er to dage før fristens udløb.
Hans anke skal for et panel af dommere ved den føderale domstol på et endnu ikke fastlagt tidspunkt, skriver mediet Guardian Australia.
Mediet erfarer, at det formentlig først bliver næste år.
En advokat for Roberts-Smith er ikke vendt tilbage på Reuters' henvendelse om en kommentar.
Publiceringsdirektør hos Nine James Chessell kalder den føderale domstols kendelse for "fyldestgørende og kategorisk" og siger, at selskabet vil imødegå anken.
- Vi vil altid forsvare journalistik, som er i offentlighedens interesse, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet