Australsk politi beslaglægger 1,6 ton metamfetamin
Australske myndigheder siger, at landet befinder sig i en epidemi af narkotikaforbrug. Her ses resultatet af en beslaglæggelse foretaget af australsk føderalt politi i februar 2014. Foto: William West/Ritzau Scanpix
William West/Ritzau Scanpix
Metamfetamin for milliarder er blevet beslaglagt på et tankskib nær Melbourne. Politiet kalder det en rekord.
Australsk politi har fredag annonceret, at det har beslaglagt 1,6 ton krystalliseret metamfetamin fra et tankskib nær storbyen Melbourne.
Beslaglæggelsen er den største af sin art nogensinde.
De store mængder narkotika blev fundet i forseglede pakker om bord på et tankskib, der har oprindelse i Thailands hovedstad, Bangkok.
Der er i øjeblikket ingen forlydender om, at personer skulle være blevet anholdt i forbindelse med beslaglæggelsen.
Foruden de knap 1,6 ton metamfetamin fandt politiet 37 kilo heroin.
- Det er den største beslaglæggelse af metamfetamin, vi har foretaget i Australien, og det viser, hvor skamløse de kriminelle bagmænd er, siger Craig Palmer, der er leder af det føderale politis afdeling i delstaten Victoria, hvor Melbourne ligger.
Han tilføjer, at det beslaglagte narkotika har en salgsværdi på omkring 1,2 milliarder australske dollar, hvilket svarer til over 5,5 milliarder kroner.
De 1,6 ton svarer til mere end 13 procent af den samlede mængde narkotika, der er blevet beslaglagt i Australien siden juli 2018.
I april i år beslaglagde australsk politi et halvt ton metamfetamin til en værdi af knap 440 millioner dollar. Stofferne blev fundet i en række industrikøleskabe, der var importeret fra Singapore.
Ifølge de Australske myndigheder befinder landet sig i en epidemi af narkotikaforbrug.
En australsk rapport fra februar viser, at australierne bruger omkring 9,3 milliarder australske dollar på stoffer om året.
Samme rapport konkluderer, at australierne årligt indtager 9,6 ton metamfetamin om året. Dertil kommer andre former for narkotika.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker