Den alvorligt dehydrerede pige blev fundet fredag, efter naboer fik alarmeret myndighederne, der fandt liget af en 30-årig kvinde i et hus i byen Wagga Wagga 400 kilometer sydvest for Sydney.
- Hun var ret sløv og bleg. Hun sagde ikke meget og viste ikke rigtig nogen følelser, fortæller leder af den regionale ambulancetjeneste, Eamonn Purcell, om barnet.
Myndighederne oplyser, at der er mange ubekendte i sagen. Blandt andet hvordan moderen er omkommet.
Selv om pigen var dehydreret, var hendes blodsukker ok.
- Det var ikke længe efter påske, så hun har muligvis haft nogle chokoladeæg, som hun har spist, siger Eamonn Purcell.
Politi og redningsmandskab, der behandlede pigen, kunne ikke fastlægge, hvor længe hun havde været alene, men ifølge naboerne kan det have været i op til fem dage.
- Man kan ikke undgå at blive påvirket af tanken om denne toårige, der kan have været alene i dage og nætter i huset, siger Purcell.
Pigen var i alvorlig svækket tilstand, da hun ankom til hospitalet, men er nu i bedring.
Morens dødsårsag har endnu ikke kunnet fastlås.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker