12 ledere af rockergruppen Hells Angels i Australien skal udspørges af Australiens Kriminalkommission, der vil forsøge at komme til bunds i, hvordan Hells Angels har råd til at køre rundt i dyre biler og motorcykler.
Det har en forbundsdomstol afgjort, skriver avisen Daily Telegraph i Sydney.
Ifølge dommen kan kommissionen udspørge de 12 ledere om deres økonomiske forhold 19 år tilbage i tiden.
Forbundsdomstolens afgørelse kommer, efter at politiet under en række aktioner mod Hells Angels har beslaglagt Harley-Davidson-motorcykler, narkotika, våben, computere og en række finansielle dokumenter.
Beslaglæggelsen førte til, at Kriminalkommissionen indkaldte de 12 til en høring for at få mere at vide om spørgsmål i forbindelse med skattefusk og deres økonomiske forhold.
Det mente de 12 HA-medlemmer ikke, at de skulle, men forbundsdomstolen har nu givet Kriminalkommissionen medhold.
Kommissionen har omfattende beføjelser til at kræve af HA-lederne, at de vidner imod andre HA-folk, hvis de er indblandet i kriminelle forhold.
Politiet siger, at der periodevis har været bandekrig i Australien mellem rivaliserede rockergrupper, der kæmper om lukrative narkomarkeder.
I fjor var der et voldsomt opgør i Sydneys lufthavn, hvor HA og rockergruppen Commancheros sloges foran skræmte passagerer. En rocker blev banket ihjel af 15 andre.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet